Et overvågningskamera bliver ikke lovligt af at få et skilt ved siden af sig eller blive registreret i POLCAM. I Danmark skal virksomheden først have ret til at overvåge det konkrete område. Dernæst skal behandlingen af personoplysninger have et grundlag, være nødvendig og håndteres med passende information, adgangsbegrænsning og sletning.
Guiden viser disse beslutninger for den fiktive detailbutik Strandværktøj. Butikken vil forebygge tyveri ved indgangen og i salgsområdet. Den ønsker oprindeligt tre kameraer, men ender med en mindre løsning, fordi det tredje kamera primært ville registrere forbipasserende og medarbejdernes pauser.
Afgræns området før kameraet bestilles
Efter tv-overvågningslovens § 1 må private som udgangspunkt ikke overvåge gader, veje, pladser og lignende områder med almindelig færdsel. Private omfatter også selskaber og foreninger. Om grunden er privatejet, afgør derfor ikke alene spørgsmålet; den faktiske færdsel har betydning.
Loven indeholder bestemte undtagelser. Eksempelvis kan detailbutikker efter § 2, stk. 1, nr. 3, overvåge egne indgange og facader. Overvågning af arealer i umiddelbar tilknytning hertil kræver, at den er klart nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse. Undtagelsen er ikke en adgang til at filme en hel gade, fordi butikken ligger på den.
Andre regler gælder blandt andet for tankstationer, fabriksområder og overdækkede butikscentre. Boligorganisationer og visse foreninger samt ejere af idrætsanlæg kan efter de nærmere betingelser søge politiet om tilladelse. En almindelig virksomhed kan ikke blot overtage en boligforenings tilladelsesgrundlag. Datatilsynets vejledning for private virksomheder forklarer afgrænsningen med konkrete eksempler.
Strandværktøj tegner kamerafelterne på en plantegning og gennemgår det faktiske billede i dagslys og mørke. Indgangskameraet begrænses til egen indgang og facade. Kameraet i salgsområdet peger væk fra nabobutikkens vinduer. Et foreslået kamera på tværs af fortovet afvises, fordi den ønskede brede overvågning ikke er begrundet i butikkens konkrete behov.
Adskil tilladelse, nødvendighed og behandlingsgrundlag
At kameraet falder inden for en undtagelse i tv-overvågningsloven, afslutter ikke GDPR-vurderingen. Butikken skal også begrunde, hvorfor overvågningen er nødvendig, og om mindre indgribende midler kan løse problemet. Bedre låse, anden vareplacering og adgangskontrol kan være relevante alternativer.
Strandværktøj beskriver tre nylige tyverihændelser ved samme udgang i sit fiktive beslutningsnotat. Dyre varer flyttes nærmere bemandingen, og låsen forbedres. Et afgrænset kamera vurderes fortsat nødvendigt for at kunne undersøge hændelser ved udgangen. En generel frygt for kriminalitet bruges ikke som begrundelse for overvågning af samtlige lokaler.
For en privat virksomhed vil artikel 6, stk. 1, litra f, ofte være relevant, men der skal foretages en konkret interesseafvejning. Registreredes forventninger, kameraets rækkevidde, tidsrum og mulige skadevirkninger indgår. Offentlige myndigheder må ikke uden videre bruge samme interessegrundlag til udførelsen af deres opgaver. Vælg behandlingsgrundlag for den faktiske organisation og opgave.
Livevisning kan også være tv-overvågning. At slå optagelse fra fjerner således ikke nødvendigvis reglerne. Lydoptagelse rejser yderligere spørgsmål, herunder om hemmelig aflytning, og er ikke automatisk tilladt sammen med billederne. Strandværktøj har intet konkret behov for lyd og deaktiverer mikrofonen i både kamera og optagelsessystem.
Hvornår skal kameraet registreres i POLCAM?
Ifølge politiets vejledning om kameraregistrering omfatter registreringspligten virksomheder, offentlige myndigheder og andre private aktører, herunder foreninger, der lovligt overvåger områder med almindelig færdsel. Nyetableret overvågning omfattet af pligten skal registreres senest 14 dage efter opsætning. Væsentlige ændringer skal også indberettes; politiet nævner blandt andet nedtagning af alle kameraer på adressen eller fraflytning med en frist på 14 dage.
Kameraer, som kun filmer inde i selve butikken, er ikke omfattet af den obligatoriske registrering. Et kamera inde i butikken, som filmer gennem ruden ud på et offentligt område, kan derimod være omfattet. Placeringen af selve kameraet er altså ikke afgørende. Private borgere er ikke omfattet af registreringspligten, men politiet opfordrer til frivillig registrering.
Strandværktøjs indgangskamera optager personer i indgangspartiet mod fortovet og registreres efter den konkrete områdeafgrænsning. Det rene indendørskamera noteres i virksomhedens egen oversigt. POLCAM kræver som minimum en registrering pr. adresse med den relevante overvågning; hvert enkelt kamera behøver ikke nødvendigvis en separat registrering.
Den ansvarlige gemmer kvitteringen og angiver kontaktpersoner, som faktisk kan håndtere en henvendelse. Registreringen giver ikke politiet direkte adgang til video. Den gør det muligt at finde kameraets placering og kontakte ejeren. Den fritager heller ikke butikken for at sikre, at kameraet fortsat er lovligt indstillet.
Skiltning og information skal møde personen ved området
Private og offentlige myndigheder skal som udgangspunkt ved skiltning eller anden tydelig information oplyse om overvågning af steder med almindelig adgang og af arbejdspladser. Denne afgrænsning er bredere end forbuddet ved almindelig færdsel. Et kamera inde i en butik kan derfor kræve skiltning, selv om det ikke kræver POLCAM-registrering.
Skiltet skal suppleres med forståelig information om den dataansvarlige, formål, grundlag, opbevaring, relevante modtagere, rettigheder og kontakt. Informationen kan gives i flere niveauer: Det vigtigste fremgår tydeligt ved indgangen, mens en let tilgængelig uddybning findes både digitalt og hos personalet. En QR-kode alene hjælper ikke den besøgende, som ikke kan benytte den.
Der er en relevant nyere udvikling. I Datatilsynets afgørelse om fsb fra august 2026 omtales EU-Domstolens dom af 18. december 2025 om billetkontrollørers kropsbårne kameraer. Dommen behandler indsamlingen som direkte indsamling og kræver information ved indsamlingen efter artikel 13. Tilsynet forventer betydning for dansk lovgivning og praksis, selv om § 3 b og ældre vejledning henviser til artikel 14. Den konkrete fsb-sag blev vurderet ud fra tilsynets oprindelige fokus på artikel 14.
Strandværktøj indretter derfor informationen, så den er tilgængelig, før kunden går ind i det overvågede område. Butikken bruger ikke henvisningen til artikel 14 som en ventefrist. Medarbejdere og fast rengøringspersonale får desuden forudgående information om formål og om, hvornår optagelser gennemgås eller videregives. Tydelig rettighedsinformation skal fungere for begge grupper.
En udfyldt beslutning om drift og sletning
Strandværktøjs løsning dokumenteres med følgende konkrete valg. Perioderne er virksomhedens begrundede eksempel, ikke obligatoriske minimumsperioder.
| Punkt | Beslutning | Kontrol |
|---|---|---|
| Formål | Forebygge og undersøge tyveri ved indgang og salgsområde | Ingen analyse af kundernes indkøbsvaner |
| Lyd | Deaktiveret | Eksporteret prøvefil har intet lydspor |
| Normal opbevaring | Syv døgn, fordi hændelser normalt opdages ved den daglige kontrol | Automatisk sletning afprøves på begge kameraer |
| Adgang | Butikschef og udpeget stedfortræder ved konkret hændelse | Personlige konti og registrering af opslag |
| Offentliggørelse | Ingen opslag af mistænkte personer på sociale medier | Kun vurderet udlevering gennem fast procedure |
Kriminalitetsforebyggende optagelser med personoplysninger skal efter § 4 c som hovedregel slettes senest 30 dage efter optagelsen. De 30 dage er ikke et krav om at gemme alt så længe. Er behovet kortere, skal optagelserne slettes tidligere. Dette fremhæver tilsynet også i fsb-afgørelsen.
Reglen er knyttet til formålet. Optagelser til eksempelvis overvågning af tekniske installationer får ikke automatisk en 30 dages periode; her gælder blandt andet det almindelige krav om kun at opbevare personoplysninger, så længe det er nødvendigt. Et nyt navn på et kriminalitetsforebyggende kamera ændrer ikke den faktiske anvendelse.
Hvornår må et konkret klip gemmes længere?
§ 4 c, stk. 5, giver under sine betingelser mulighed for længere opbevaring ved en indgivet anmeldelse om et strafbart forhold, den dataansvarliges konkrete tvist eller den særlige kriminalitetsforebyggende deling efter stk. 2. En ubestemt mulighed for, at noget senere bliver en sag, er ikke tilstrækkelig.
Hvis længere opbevaring er nødvendig på grund af en konkret tvist, skal den person, tvisten vedrører, underrettes inden udløbet af de oprindelige 30 dage og på anmodning have en kopi. Opbevaringen skal begrænses til det relevante materiale; uvedkommende personer på lange optagelser begrunder ikke et generelt arkiv.
I eksemplet rejser en kunde den 12. september et konkret erstatningskrav efter et fald den 10. september. Butikken udtager det korte relevante klip, dokumenterer tvisten og informerer kunden om den fortsatte opbevaring inden 30-dagesfristens udløb. Resten af døgnets optagelser følger den normale sletning. Sagens ansvarlige vurderer senere, hvornår behovet for klippet ophører, så en undtagelse ikke bliver permanent.
Udlevering kræver en konkret modtager og grund
Kriminalitetsforebyggende optagelser må efter hovedreglen i § 4 c, stk. 1, videregives med den registreredes udtrykkelige samtykke, når det følger af lov, eller til politiet med henblik på opklaring af kriminalitet. En anmodning fra en nabobutik eller et forsikringsselskab er ikke i sig selv en tilladelse til at sende videoen.
Den særlige mulighed for deling mellem erhvervsdrivende efter stk. 2 omfatter blandt andet formodet berigelseskriminalitet af ikke bagatelagtig karakter, politianmeldelse senest samme dag, konkrete grunde til at forvente tilsvarende kriminalitet mod modtagerkredsen og deling i et lukket system med kvalificeret vurdering og begrænset adgang. Systemansvarlig skal indhente Datatilsynets tilladelse, før deling til andre erhvervsdrivende iværksættes. En almindelig chatgruppe opfylder ikke automatisk disse betingelser.
Strandværktøj registrerer derfor anmodningens afsender, sagsreference, grundlag og det udleverede tidsrum. Modtagerens identitet kontrolleres før sikker overførsel. Der sendes ikke en hel uges optagelser, hvis det relevante materiale er et kort klip. Den faktiske leverandøradgang og eventuelle eksportkopier indgår i butikkens systemkortlægning.
Gør indsigt og sikkerhed mulige fra starten
En person på videoen har som udgangspunkt ret til indsigt i egne oplysninger. Butikken kan bede om tid og sted for at finde materialet, men må ikke lade en eksisterende relevant optagelse forsvinde i automatisk sletning, mens anmodningen behandles. Andre personer skal beskyttes, eksempelvis ved sløring eller opdeling af sekvenser. Stillbilleder er ikke et frit alternativ til en video, der faktisk kan udleveres forsvarligt.
Systemet skal derfor kunne eksportere og redigere relevante sekvenser. Adgang til livevisning og lagrede optagelser begrænses; en skærm i kasseområdet må ikke afsløre materialet til alle kunder. Logning af opslag og eksport kan understøtte kontrollen med, hvem der bruger systemet og hvorfor.
Optagelser mod kriminalitet må ikke uden videre bruges til at overvåge, om medarbejdere arbejder hurtigt nok. En sådan ændring skal vurderes efter formålsbegrænsning og reglerne om medarbejderkontrol. Ved sandsynlig høj risiko skal behovet for en konsekvensanalyse afklares før behandlingen. Den endelige beslutning skal kunne ses i kameraets udsnit, informationen og den faktiske drift, også efter en leverandør har opdateret udstyret.